Fra ekstrakt brygger til All-grain brygger

partialmashing

partialmashingDer er rigtig mange der starter deres ølbrygning hobby med at brygge ekstrakt øl, som fx. vores mange “Min første øl“. Der er ingen tvivl om at det er en fantastisk måde at komme i gang med den spændende nye hobby. Der kommer dog et tidspunkt for de fleste, hvor det begynder at blive spændende at brygge på malt. Selvom du allerede på dette tidspunkt allerede kender noget til ølbrygning, så er det for nogen et stort spring af gå fra ekstrakt til all-grain brygger – Men behøver det er være et så stort spring ?

Det er egentlig ikke fordi det er svært at brygge med malt, men der er nogle tid der giver lidt udfordring. Der er nogle praktisk forhold der gør, at det udstyr du måske er startet med, at det ikke længere kan bruges. Her tænker jeg i de fleste tilfælde egentlig kun på gryden, for du har måske gjort som vi anbefaler mange nye ølbryggere, at gå i gang med familien store suppe gryde på en 14-16 liter. Det er nemlig en fin størrelse at starte ud med. Gryde størrelsen er ikke stor nok til at brygge på malt, så det er an praktisk ting der skal løses, inden du kan komme i gang med all-grain brygning.

Fra ekstrakt- til all-grain brygger

Det er muligt at komme lidt tættere på det at brygge på malt, uden at du skal kaste dig helt ud i det. Der er en metode der hedder partial mashing, eller på dansk “Delvis mæskning” – Hov hvad er nu det tænker du måske ! Det er faktisk en både og løsning, hvor en del af sukkerindholdet stammer fra malt, og en del stammer fra ekstrakt. Fordelen er, at det kan virke meget mere overskueligt at komme i gang med, og så er det næsten som at brygger all-grain. Der er mange fordele ved at starte med partial mashing, for du får det bedste fra begge metoder. Du får tilmed også et sikkerhedsnet, for hvis det går noget galt med din mæskning ,så har du stadigvæk sukkerindholdet fra ekstrakten der betyder, at det uanset hvad ikke går helt galt.

Hvad skal du bruge af udstyr?

Fordelen ved at gå fra ekstrakt brygning til at brygge partial mashing er, at det er meget begrænset hvor meget mere udstyr du skal ud og købe. En gryde på omkring 20 liter er nok til at brygge på denne metode, og i den størrelse er til stadigvæk til at komme til for en OK pris. Du skal også have lave et form for si, og hvis du ikke har lyst til at købe en lautertun, så kan du bruge det gamle trick, hvor du anskaffer en fx. en 10 liter spand (Skal være fødevaregodkendt). Du tager derefter og laver en masse 3 mm huller i bunden – Vola så har du faktisk en stor si. Mere besværligt behøver det faktisk ikke være, når du brygger på denne måde.

Hvis du ikke allerede har det, så skal du også have et hydrometer og et cylinderglas. Disse to ting bruges til dels at måle hvor meget sukker du får ud af malten, og det samlede sukkerindhold, så du kan beregne din alkoholprocent. Du skal også bruge et godt termometer, så du kan styre din proces. Du skal udover din bryggryde, også bruge en mindre gryde, du kan bruge til at varme vand i.

Brygmetode

Prøv at brygge denne Belgiske Strong ale (20 liter)

Ingredienser

2000 gram Pale Ale
250 gram Cara-Crystal
250 gram Flaked Barley
100 gram Chokolade malt
2000 kg. light spraymalt

Humle:

East Kent Golding 5,0% 50 gram 60 min
East Kent Golding 5,0% 30 gram 30 min
East Kent Golding 5,0% 20 gram 5 min

Gær: Fermentis T-58

Fremgangsmåde

Det er muligt at købe malten valset, men har du ikke det, så skal du valset malten til en start. Herefter tilsætter du 7-8 liter vand i din store gryde. Her bringer du vandet op til en temperatur på 70 grader. Når temperaturen er nået, tilsætter du malten. Rør godt rundt, og justerer temperaturen til 65-68 grader. Hold temperaturen i 60 min. Du kan med fordel forsøge at isolerer gryden, sådan at varmen holdes bedst i gryden. Når tiden er gået, hæver du temperaturen til 78 grader, som du holder i 5 min.

Når tiden er gået, hælder du malten og urten (Som vandet hedder nu) op i din si. Herefter overhælder du med forvarmet 78 grader varmt vand, Indtil du når op på 22 liter eller indtil din gryde er ved at være fyldt (Der skal være plads til at koge). Du bringer det herefter i kog. Vær opmærksom på, at det skummet når det kommer i kog til en start.

Humle:
Det er nu ved at være tid til humlekogningen. Vej derfor humle af i bunker med 50 gram, 30 gram og 20 gram. Du tilsætter til en start bunken med 50 gram. Kog videre i 30 min. Herefter tilsætter du 30 gram mere og maltekstrakten, og koger videre i 5 min. Inden tiden er gået, skal du sørge for at have rengjort din brygspand. Du hælder derefter urten igennem et dørslag og ned i gærspanden. Det er en kæmpe fordel hvis du har anskaffet dig en chiller, så nedkølingen sker hurtigt.

Herefter gærer og flasker du på helt samme måde som du plejer. Du skulle nu gerne ende op med en lækker belgisk strong ale, der har mere fylde end du kender det fra din ekstrakt bryg. Du kan brygge alle øltyperne på denne måde, og det er bare et spørgsmål om at lege med forskellige råvarer, og smage hvad det betyder for det færdige øl.

Rigtig god fornøjelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

8 + twelve =

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>